Guidelines ved biopsi

 

En af de hyppigste interventionelle procedurer på et ultralydafsnit er den UL-vejledte biopsi. Selvom kontrastforstærket ultralyd og frygt for seeding (tumorudsædi biopsikanalen) har reduceret antallet af biopsier er det stadig en procedure som enhver ULspecialist bør være fortrolig med både på det teoretiske og på det praktiske plan.

Forudsætningen for et vellykket biopsiforløb er indarbejdelse af nogle gode rutiner og nogle anvendelige guidelines. Det gælder fx valg af biopsiteknik ved forskellige problemstillinger, som typisk er resultatet af et mangeårigt samarbejde mellem hospitalets klinikere og ikke mindst patologer (1). Der bør foreligge en instruks, som nøje omfatter forholdsregler vedrørende patientforberedelse (koagulationsprøver, faste, ambulant versus indlagt) og det post-bioptiske kontrolforløb. Ikke mindst håndtering af "skæve" koagulationstal er vigtig at tage højde for i instruksen. Jeg har selv været hovedperson i en klagesag som omhandlede håndtering af "skæve" koagulationstal (2) - en sag som for øvrigt har medført revision af flere afdelingers biopsihåndtering og instruks. Til de gode rutiner hører også assistancen til proceduren med en steril standardopdækning og kendskab til de forskellige utensiliers placering i skuffer og skabe.

På Herlev Hospital har vi gennem årene fulgt den typiske danske holdning vedrørende biopsier: En finnålsbiopsi (nålediameter mindre end 1 mm) kunne som hovedregel foretages ambulant uden forprøver, hvorimod anvendelse af større nålediameter (grovnål) krævede både indlæggelse og friske koagulationstal. Vi har imidlertid manglet et setup for den "lille" histologisk biopsi (1,2 mm eller 18 g) som vi finder meget anvendelig ved mange abdominale problemstillinger, og i tilfælde hvor den cytologiske finnålsaspiration ikke kan afklare problemstillingen. Denne nåletype (1.2 mm) er jo pr definition en grovnål, men alligevel væsentlig mindre en den typiske grovnål, som er 2.0 mm eller 1,6 mm og dermed formentlig mindre farlig mht blødningskomplikation. Vi har derfor indført en instruks for denne nåletype, mellemnål (kunne også hedde grovnål-light) som både er en fordel for patienten og for henvisende afdeling med et mere smidigt forløb uden at der er givet køb på patientsikkerheden. Vi udfører disse biopsier ambulant og uden forberedelse (i lighed med finnålen), men observerer patienten efter biopsien. På den kirurgiske UL-sektion har vi valgt at observere patienten 1 time efter biopsi, herefter foretager vi en UL-skanning mht blødning. Hvis denne skanning er blank og patienten er klinisk upåvirket bliver patienten sendt hjem med instruks om forholdsregler ved tegn på blødning. Vi har med succes anvendt dette setup på ca 100 patienter.

Som et kuriosum kan jeg afslutningsvis fortælle, at man i flere lande håndterer det post-interventionelle patientforløb mere som et resultat af økonomiske overvejelser end den egentlige patientsikkerhed (jo flere indlæggelsesdage jo større betaling til læge og afdeling). Det er således ikke usædvanligt med flere dages indlæggelse efter fx perkutan leverablation som vi oftest håndterer med få timers observation.

1. Lorentzen T. Ultralydvejledt biopsi. Ugeskr Læger 2008; 170(6): 433

2. Lorentzen T. En afgørelse fra Patientklagenævnet med bemærkelsesværdig sagsbehandling og betænkeligt udfald. Ugeskr Læger 2008; 170(22): 1950

Overlæge PhD Torben Lorentzen